En dugfrisk dom (24-140889TVI-TOSL/03) fra Oslo Tingrett antager, at Woltbude har lønmodtagerstatus i Norge.

Det norske medie NRK oplyser, at Wolt anker dommen.

Der er tale om en 32 lang sider lang og meget grundig dom, som kommer grundigt omkring parternes fyldige juridiske argumentation.

En vigtig pointe fra Norge er Woltbudes manglende mulighed for at forhandle egne vilkår. Det er et vigtigt led i den meget overbevisende begrundelse for at statuere lønmodtagerstatus.

Norske Woltbude kan ligesom danske Woltbude ikke forhandle vederlagets størrelse og andre arbejdsvilkår. Woltbude kan ikke påvirke de beslutninger, som Wolts algoritme træffer.

Oslo Tingsrett udtaler i dommen, at “Det skjeve maktforholdet blir enda sterkere når det ikke er muligheter for budene til å forbedre sine faglige eller entreprenørskaplige ferdigheter gjennom oppdragene.”

En dissenterende meddommer udtaler i dommen, at “Mindretallet har lagt avgjørende vekt på at budene er reelt uavhengige og har stor personlig autonomi. De bestemmer fullt ut over sin egen arbeidstid. De kan bestemme, nærmest fra minutt-til-minutt, når de vil jobbe. Budene har dermed en stor kontroll over arbeidstid og fritid.”

Den dissenterende meddommer er HR-direktør i en privat virksomhed.

Det skal blive spændende at følge, om fremtiden vil byde på forbedrede afregningsvilkår for Wolts kurerpartnere og andre platformsarbejdere i madudbringningsbranchen.

Idag er det Wolt, der udbyder arbejdsopgaver på uforhandlede vilkår, som Wolts kurerpartnere kan sige ja eller nej til.

Den arbejds- og skatteretlige kvalifikation af Woltbudene kunne måske og måske ikke have været kommet tættere på Wolts position, hvis det kontrafaktisk havde været Woltbudene, som havde fastsat de priser, som arbejdskraften udbydes til.

Det havde måske trukket afgørelsen i Wolts retning, hvis det havde været Wolt, der havde været den part, der skulle sige ja eller nej til de priser, som den part udbyder sin ydelse til.

Det vil også blive spændende at se, om fremtidens madbude vil få gavn af en mere detaljeret indflydelse på arbejdsopgavernes udvælgelse og udførelse.

Det kunne fx dreje sig om at give budene indflydelse på, hvilke opgaver algoritmen tildeler dem.

Man kunne forestille sig, at fremtidens platformsmedarbejdere på baggrund af sine egne generaliserede erfaringer kunne forhåndsfiltrere transportopgaver ud fra kriterier som

• personlige præferencer
• madkategorier
• varekategorier
• temperaturzoner
• vederlagets størrelse
• vederlagets størrelse pr. kilomer
• geografisk retning
• afstand
• postnumre og bydele
• vej- og gadenavne
• vejarbejde
• vejafspæring
• elevator
• dørtelefon / adgangskode
• kontakt / kontaktfri levering
• hensigtsmæssige /uhensigtsmæssige adgangsforhold på leveringsaddressen
• restaurationernes medarbejderantal
• restaurationernes selskabsform

Man kunne sågar forestille sig, at Wolt i fremtiden ville åbne sin platform for konkurrerende apps, så Wolts kurerpartnere ikke ville være begrænset til de funktionaliteter, som det giver forretningsmæssig mening for Wolt at kaste knappe udviklingsressourcer efter.