Antizionistisk hærværk har givet ikke-antizionistisk andelsboligforening i ellers så fredelige københavnske Valby anledning til debat om antizionistisk hærværksselvrisiko


Også i det ellers så fredelige 2500 Valby må Israels Flag nu om stunder tåle vigepligt for voldsmandens alt andet end fredelige vetoret.

En helt særligt udsat borger fra Valby har efter antizionistisk hærværk i sit hjem gennem længere tid måttet give afkald på sin ytringsfrihed i sin store herskabslejligheds mange vinduer, der hidtil har været prydet med smukke israelsk flag.

Valbyborgeren fortæller til aktindsigt.shop, at der indtil videre har været ikke mindre end 12 (tolv sic!) hærværksepisoder med stenkast og rudeknusninger.

Valbyborgeren udtaler til aktindsigt.shop, at

“sten mod vinduerne om natten har haft en kæmpestor præventiv effekt mht. lysten til at flage yderligere med Israels flag.”

Valbyborgeren oplever en meget kraftig stressbelastning som følge af det mildest talt utryghedsskabende hærværk.

Dertil kommer en stressfremkaldende oplevelse af utryghedsskabende politisvigt, som rammer Valbyborgeren på hans retfærdighedssans.

Valbyborgeren skærer sagen helt ud i pap for eventuelle tungnemme sjæle med denne præciserende udtalelse:

“Derfor hænger jeg aldrig Israels flag ud af vinduet mere.”

Valbyborgeren har efter sin permanente kapitulation til voldsmandens veto en omfattende kritik af politiet, der omfatter en væsentlig undladelsessynd.

Ifølge Valbyborgeren har politiet ikke sikret en tidsnær forklaring fra en nabo, som har observeret en droneopetatør på gaden og en drone foran Valbyborgerens vinduer.

Borgeren har efter vejledning fra en dansk politimyndighed endvidere valgt at tage imod et råd om at holde lav profil og indstille sine mange enmandsdemoer med israelsk flag.

Politiets arbejde i forbindelse med efterforskning af det antizionistiske hærværk er Valbyborgerens vurdering kritisabelt, idet oplagte efterforskningsskridt har været forsømt.

Der er fx ifølge Valbyborgeren ikke sikret biologiske spor fra sten, som har værer brugt til hærværket. Der er endvidere ifølge Valbyborgeren ikke foretaget afhøringer af naboer.

Valbyborgerens permanente kapitulation overfor antizionistisk hærværk sker ifølge Valbyborgeren efter, at et medlem af andelsboligforeningens bestyrelse ifølge Valbyborgeren, mens disse linjer skrives, arbejder intensivt for at indføre en selvrisiko, der omfatter antisemitiske og antizionistisk hærværk rettet mod andelsboligforeningens beboere.

Selvrisikoen vil ifølge Valbyborgerens oplysninger omfatte hærværk, der har baggrund i Valbyborgerens lovlige ytringer i den offentlige debat.

Den påtænkte selvrisiko kan derfor få mærkbare økonomiske konsekvenser for Valbyborgeren og for andre ofre for antizionistisk kriminalitet.

Det kan fx gå udover beboere, som antizionistiske hærværkmænd m/k forveksler med Valbyborgeren.

Valbyborgeren undrer sig meget over, at forskelsbehandlingen af flag fra henholdsvis Israel og Gaza har nået helt til Valby fra Nørrebro, hvor overraskelsen over antizionistiske incitamenter ville have været fraværende.

“Og hvis politiet lavede politibevogtning, som garanterede100 % mod stenkast, ville jeg da have Israels flag hængende i vinduet permanent.

For man ser jo Palæstinas flag hænge i utroligt mange vinduer på Nørrebro og mange andre københavnske bydele.

Hvorfor så ikke Israels flag i et enkelt vindue i Valby?”

Aktindsigt.shop har forgæves forsøgt at indhente en bekræftelse eller afkræftelse fra boligforeningens advokat og bestyrelse på, om Valbyborgeren vil blive mødt med ufordelagtige følger, hvis Israels Flag kommer op i vinduerne igen.

Aktindsigt.shop ville gerne have haft svar på, om bestyrelsen i andelsboligforeningen har en holdning til Valbyborgerens mulighed for at eksponere Israels Flag i sine gårdvendte vinduer, der ikke kan ses fra gaden.

Det har imidlertid ikke været muligt at få et officielt svar.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *